fbpx
Back To Top

Irma hjælper de små med at tænke stort

Fra den ene dag til den anden blev Danmark lukket ned på grund af Corona krisen. Og som resultat stod flere af de små producenter til at miste deres traditionelle salgskanaler bl.a. fra caféer og restauranter. De gik pludselig en usikker fremtid i møde, før de endnu helt havde fundet fodfæste.

En udfordring for de små, men også for de store. Særligt når man hedder Irma og får meget af sit særpræg fra netop de små producenters spændende varer.

 

Småt med tid, effektivt i markedet

Se i filmen nedenfor hvordan Republica en uge efter Danmark lukkede ned, havde udviklet konceptet #TænkSmåt og en aktiveringsplan, der skulle støtte de små producenter. Vi gav blandt andet de små producenter fuld råderet over Irmas sociale kanaler, og lancerede 6 ”hjælpepakker” med blandede varer fra 24 små producenter. Producenterne fik både ekstra hyldeplads og online tilstedeværelse, med et salg der gik ubeskåret til producenterne selv, uden fortjeneste til Irma.

Store resultater – for de små og for Irma

 

Allerede en uge efter lancering var salget af enkeltstående varer fra de små producenter steget med 285% i Irmas butikker. Samtidig blev der sendt 689 hjælpepakker afsted med mere end 7800 varer. Herudover skabte vi mere end 5000 ambassadører for vores sag, der frivilligt spredte kampagnen via sociale medier.

 

Kampagnen slog fast, at Irma og de små producenter ikke kun har brug for hinanden, men også kan opnå store ting sammen.

Så #TænkSmåt er kommet for at blive. Som en naturlig del af Irmas særlige fokus på særligt madiværksætteri vil der fremadrettet blive søsat endnu flere spændende initiativer med henblik på at hjælpe de små med at blive set.