Republica vinder bureaukonkurrence om Smag & Behag Republica vinder bureaukonkurrence om Smag & Behag

Pressemeddelelse
30. oktober 2009
Pressemeddelelse

Smag & Behag vælger Republica som nyt bureau

Republicas store viden om detailbranchen var udslagsgivende i Smag & Behags valg af Republica som nyt bureau til at markedsføre den frivillige møbelkædes brede sortiment af kvalitetsmøbler

Smag & Behags årskatalog skal have et kreativt løft. Sådan lyder budskabet til adm. dir. Kenneth Pedersen, Republica, fra kædechef Ole Moeslund Pedersen, Smag & Behag, der netop har valgt Republica som nyt bureau for det landsdækkende kædekoncept med 24 butikker knyttet sammen af et fælles indkøbs- og markedsføringssamarbejde under møbelkæden In2House.

Smag & Behags kædechef Ole Moeslund Pedersen glæder sig til samarbejdet og har store forventninger til det nye bureau;

- Vi tror på, at Republica kan tilbyde os bedre sparring på det kreative og hjælpe os til at ramme mere præcist med vores markedsføring med deres meget detailorienterede viden. Ole Moeslund Pedersen understreger, at Smag & Behag har været glade for deres tidligere bureau, men tror, at Republica i højere grad kan være med til at løfte den kreative strategi for møbelkæden i fremtiden.

Republicas adm. dir. Kenneth Pedersen glæder sig også til samarbejdet og ser frem til at byde endnu en detailbranche velkommen i kundeporteføljen;

- Hver ny detailkunde øger vores viden om og indsigt i detailbranchen yderligere. En kunde som Smag & Behag stiller store krav til kreativitet og kvalitet, hvilket er en opgave, som vi er stolte over at skulle løfte.

Republica er valgt i en udbudsrunde mellem tre bureauer. Første synlige bevis på samarbejdet bliver Smag & Behags årskatalog 2011 på 68 sider, som kommer ud til forbrugerne i september 2010. Republicas kundeportefølje tæller ud over Smag & Behag bl.a. også kunderne Dyrup, Optimera, Pure Kids, Phister & Philina, DLF Sikring, Land & Fritid, Jem & fix, Coop, Irma, Metro mf.

Kontakt:

Ole Moeslund Pedersen, kædechef i Smag & Behag, træffes på mobil 21 77 32 32 / omp@in2house.dk
Kenneth Pedersen, adm. dir. Republica, træffes på mobil 60 35 30 70 / kp@republica.dk

[X]