Dyrup indgår samarbejdsaftale med Republica Dyrup indgår samarbejdsaftale med Republica

Pressemeddelelse
15. marts 2009
Pressemeddelelse

Dyrup skifter bureau

Dyrup har indgået samarbejdsaftale med Republica. Farvehandler-kæden vil ramme kundegrupperne gennem taktisk markedsføring.

”Tiden er ikke til at være imageorienteret, tiden er til at være mere taktisk. Som markedet er for øjeblikket, har vi brug for en mere direkte kommunikation. Vi har valgt Republica, fordi vi ved, at de er blandt de førende indenfor tilbudsmarkedsføring,” fortæller Retail Marketing Manager i Dyrup, Jannie Essendrop og fortsætter:

”Det er ikke et spørgsmål om at smide al image branding på gulvet, men som markedet er nu, skal det nedtones. Specialbutikkerne har det generelt svært under den aktuelle økonomiske nedgang, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi kan komme ud med nogle budskaber, der rammer kunderne, og som er lette at forstå. Derfor har vi indenfor butikkerne brug for en meget taktisk samarbejdspartner, som også har øje for det strategiske”.

Hos Republica glæder administrerende direktør Kenneth Pedersen sig over det nye samarbejde. ”Dyrup er en spændende kæde med et stærkt koncept. Vi glæder os til, i samarbejde med kæden, at skabe et nyt kreativt univers i en moderne og inspirerende indpakning. Der er ingen tvivl om, at tiden kalder på en mere taktisk markedsføring, hvor fokus er på resultater. Det har vi mange års erfaring med hos Republica, og de erfaringer skal vi nu bruge til at øge kundestrømmen i Dyrup-butikkerne,” siger Kenneth Pedersen.

Republica skal udover tilbudsmarkedsføring, videreudvikle marketingkonceptet ”Så skal der males”, som Dyrup udrullede i butikkerne i maj sidste år. Konceptplatformen blev udarbejdet for at ensrette markedsføringen hos de 25 selvstændige Dyrup-forhandlere og består af såvel tilbudsaviser som annoncer, instore og outstore-materiale.

Dyrup er blot den seneste i rækken af nye kunder hos Republica. Bureauet har indenfor det seneste halve år bl.a. udvidet kundekredsen med Irma, Optimera, METRO og Fakta. Den første Dyrup-avis i det nye grafiske layout kommer på gaden til påske.

For yderligere information kontakt:

Retail Marketing Manager Jannie Essendrop, Dyrup
Tlf.: 3957 9105
Adm. direktør Kenneth Pedersen, Republica
Tlf.: 8838 3070 / 6035 3070

Dyrup A/S blev etableret i 1928 og er i dag blandt Europas førende producenter af træbeskyttelse, der bl.a. markedsføres under navnene GORI og Bondex. Dyrup forhandler maling og træbeskyttelse til det professionelle og industrielle marked samt Gør det selv-markedet. I Danmark består Gør det selv-markedet af byggemarkederne samt 25 selvstændige farvehandlere, som forhandler under Dyrups navn og logo.

Republica A/S er et reklamebureau, der fokuserer målrettet på detailmarkedsføring og taktisk kommunikation. Bureauet har 30 års akkumuleret erfaring og kender hvert et hjørne af reklamebranchen. Kampagneprodukterne dækker alle medieplatforme såsom in-store materialer, out-store materialer, konkurrencer, brochurer, annoncer, tilbudsaviser, tvspots og meget mere. Republica, der i dag tæller ca. 70 medarbejdere, er et stadigt voksende bureau, og med en årlig omsætning på over 250 mio. kr. placerer virksomheden sig solidt blandt Danmarks største reklamebureauer.

[X]