Endnu en ny kunde er kommet i stald hos Republica
Det er kapitalfonden Deltaq, der har valgt Republica til at relancere deres hjemmeside og digitalisere fondens årsrapport, der med Deltaqs egen ord har udviklet sig til lidt af en moppedreng på et 1/2 kg.
- Den er simpelthen blevet for tung, og derfor har vi bedt Republica om hjælp til opsætning og design af en lettere, digital årsrapport, der kan downloades fra vores hjemmeside, fortæller Søren Henningsen, associate i Deltaq.
Deltaqs hjemmeside og logo er designet af designbureauet Kontrapunkt, men efter to år i drift er hjemmesiden med Søren Henningsens ord blevet lidt rodet.
- Det håber vi på, at Republica kan afhjælpe os med, fortæller Søren Henningsen, Deltaq, der bevidst valgte et reklamebureau til at løse opgaven frem for et decideret webbureau.
- Vi synes, at det var nogle spændende ting, Republica fremlagde, da vi var på besøg, og kvalitet og pris hang bedst sammen hos Republica. For os er det vigtigt, at der er tænkt over tingene, og det er der hos Republica med deres baggrund som taktisk reklamebureau.
Kenneth Pedersen, adm. dir. Republica, ser frem til at løfte såvel taktiske som digitale opgaver for Deltaq:
- Jeg er glad for, at en virksomhed som Deltaq ser en kvalitet i vores taktiske fundament og vælger os til at løse deres digitale opgaver. Republica arbejder i stadig stigende grad med digitale løsninger og er i denne uge vært for et stort arrangement, hvor vi sætter fokus på detailhandlens digitale udfordringer. Ud over en relancering af Deltaqs hjemmeside og digitalisering af fondens årsrapport skal Republica også udvikle en ny profi lbrochure for Deltaq. Den bliver i første om gang i hard copy. Deltaqs opdaterede hjemmeside lanceres i marts 2010, hvor den digitale årsrapport for 2009 også vil kunne læses og downloades på sitet.
Deltaq kort fortalt
Deltaq investerer i mindre og mellemstore virksomheder, typisk med behov for et generations- eller ejerskifte eller behov for kapital og stærkere ledelse, så virksomhedernes udvikling og vækst kan fortsætte. I løbet af en forventet ejerperiode på 3-7 år videreudvikler Deltaq virksomhederne med henblik på salg. Deltaq blev etableret i juni 2007 og afvikles, når alle virksomheder er solgt. Deltaqs er noteret OMX – læs mere på www.deltaq.dk
For yderligere information om samarbejdet kontakt:
Dennis Willer, økonomidirektør & partner i Deltaq, m +45 2757 0404 / dew@deltaq.dk
Kenneth Pedersen, adm. dir. Republica, m +45 6035 3070 / kp@republica.dk
