Republica er et dansk reklamebureau med rødder i detailhandlen. Vi er ejet af FDB, hvor vi helt tilbage i 1938 åbnede som en intern reklameafdeling. Siden 1960 har vi været et selvstændigt datterselskab, og i dag hjælper vi enhver, der efterspørger det, med taktisk kommunikation og markedsføring.
Via vores baggrund har vi en dyb indsigt i detailhandlens praktiske virkelighed, og den bruger vi i alt, hvad vi foretager os. Vi er et reklamebureau, men vi tænker som købmænd, og vi sætter en ære i at dele detailhandlens kultur og værdier. Derfor har vi opfundet begrebet ”kreativt købmandskab”, som beskriver vores måde at tænke på. Kort sagt handler det om, at vi altid har fokus på, at der skal være en købmandsmæssig berettigelse for de kampagner og tiltag, vi leverer.
Kreativitet er det bedste, vi har på hylderne, men det har ikke værdi som andet end underholdning, hvis det ikke også genererer kundestrøm og salg. Så selv om vi leverer kreativitet på et højt niveau, så er det aldrig et mål i sig selv – vi vil hellere have anerkendelse i detailhandlen end i reklamebranchen.

