Nyt katalog til coop.dk
Coop.dk udgiver hvert år en række kataloger, hvor de præsenterer et stort udvalg af de varer, man kan købe via sitet Deres sidste katalog, julekataloget, var en success, og derfor ønskede kunden, at vi tog udgangspunkt i det under udviklingen af coop.dks store have- og grillkatalog til sommeren 2010. Der var med andre ord mere tale om en evolution end en revolution, og samtidig ønskede man en stil, som var mere katalog end tilbudsavis.
Overordnet var målet at sikre trafik og hverve nye kunder, men man ønskede desuden at videreudvikle coop.dks image og gøre stedet til “top of mind”, når det gælder shopping til hus og have.
Blandt udfordringerne var den omstændighed, at folk selv skal tage kataloget, når de er i butikken. Det kræver synlighed og indsigt i, hvad der skal til for at fange kundernes opmærksomhed – vareudvalg, priser og grafiske virkemidler.
Vi valgte at løse det ved at spille på det, man kan kalde “forårsknappen”, og som kort sagt handler meget om forventningens glæde. Hertil kom et relevant vareudvalg og et meget attraktivt forhold mellem pris og kvalitet, som til sammen gør, at folk næsten bare kan krydse af, hvad de skal bruge. Hvordan det går, vil foråret vise, men de første indikationer tegner lyst som en forårsdag.