Tredje ben i EFFEKTivitetsmodellen er den operationelle del af vores hverdag. Gennem vores mangeårige erfaring har vi lært, hvordan man mest tidseffektivt håndterer de daglige udfordringer for detailhandlen. Det gælder eksempelvis i vores avisproduktion med skemalagte arbejdsgange, som sikrer os, at vi kan udkomme med adskillige aviser hver uge året rundt. Uden at undervurdere vores konkurrenter, kan vi hurtigt konstatere, at det er en logistisk øvelse, som vil kunne drukne mange produktionsafdelinger.
Derfor har vi udviklet vores egne it-systemer, som hjælper os, vores underleverandører og vores kunder med hele sagshåndteringen. Mange arbejdsgange er inspireret af Lean-filosofien, som igen er baseret på Toyotas berømte produktionssystem.