Tilbudsavisen/kataloget er et af de vigtigste og væsentligste redskaber i detailhandlens forretning og stadig et fantastisk værktøj til at markedsføre dagligvarer og formidle tilbud. Fordi den giver mulighed for både at vise bredde og dybde. Fordi den både kan sælge en konkret vare og samtidig stimulere impuls og inspirere. Fordi den både sælger og profilerer. Og fordi forbrugeren kan lide den!
Men samtidig er kundernes oplevelse af ikke kun tilbud, men også af detailhandlens brandværdi og tilstedeværelse, mere og mere afhængig af internettet og andre digitale medier. Er man ikke online med sine tilbud, risikerer man helt konkret at blive usynlig over for en række grupper: folk som har sagt nej tak til reklamer, unge mennesker og en meget stor del af mennesker i og omkring større byer.
Republicas Digitale TilbudsAvis (DTA) forsøger at løse dette dilemma: at detailhandlen ikke kan undvære den trykte tilbudsavis, men samtidig er nødt til at være til stede digital. Den overordnede idé er nemlig at udnytte det arbejde, som allerede ER gjort med den trykte tilbudsavis. DTA genbruger så at sige den trykte avis, så man med en relativt beskeden investering kan få meget mere for de penge, man allerede bruger på tilbudsaviser. Samtidig når man de kunder, som gerne vil have tilbuddene, men ikke vil have mængden af tilbudsaviser i postkassen. Målet med DTA’en er således snarere at skabe ny trafik (fra en ny målgruppe) end at forsvare – eller ligefrem kannibalisere – på den trafik, man allerede har.
DTA dyrker en stor grad af automatik. Når først den trykte avis er lavet, er der således meget lidt arbejde for at få tilbuddene formidlet i en digital version: til DTA’en, men i princippet også til nyhedsbreve, bannere og mobile applikationer.
DTA kommunikerer på mediets principper, hvilket giver mulighed for at være relevant og målrettet (måske personaliseret), fleksibel (fx udskifte tilbud eller formidlingen af dem i løbet af perioden, så mindre profilerede varer kan fremhæves mere), og integreret og tilpasset andre medier, herunder søgemaskiner.
Den digitale tilbudsavis kan være det første, afgørende skridt i en effektiv, online tilbudsstrategi, uden at være et spring ud i det dybe vand. Det er en mulighed for at få mere for de penge, der allerede bruges.
Det er da sund fornuft og godt købmandsskab.
EFFEKT OG EFFEKTIVITET